Rødder i nord og syd

Grønland og De danskvestindiske Øer
Et udvalg af billeder fra bogen samt billeder, der ikke blev plads til. Billederne er omfattet af copyright.
                                                                                                                Klik på billederne

Vaskeri, 1910. 

Skoledirektøren på De Dansk Vestindiske Øer Olaf Rübner-Petersen (familie til Lensa G. Olsen), ønskede gennem en række diasbilleder at skildre livet på tropeøen, som et led i oplysningsarbejdet hjemme i moderlandet.

Skoledirektøren og hans hustru Anna Rübner-Petersen tog ”Prik” alias Maud Lillian Griffith i pleje i ¾ år, mens børnehjemmet Ebernezer blev bygget på St. Croix.
”Om hundrede år er alting glemt” men det var øjensynligt i strid med den kolonialistiske tidsånd anno 1909, at en hvid familie tog et sort barn i pleje, og Olaf og Anna blev mødt med fordomme fra såvel hvid som fra sort side.

Anna og Olaf Rübner-Petersen var stærkt knyttede til disse to piger fra børnehjemmet Ebernezer. Skoledirektøren skaffede fripladser på den højere skole til ”fattiglemmerne” fra Ebernezer børnehjem, men det gik ikke stille af.

 I ”Rødder i nord og syd” beskrives skoledirektørens kamp mod de apartheidlignende systemer på den gamle danske skolekoloni.

Lensa G. Olsens morfar Frederik Lynge var gennem en menneskealder aktiv i grønlandsk politik. Frederik sad i det nordgrønlandske landsråd og ses her som nr. 7 fra venstre med det nordgrønlandske landsråd i Godhavn i 1927.

Frederik rejste i 1954 til De forenede Nationers forsamling i New York og sammen med sin halvfætter Augo Lynge skrev Frederik under på Grønlands ophør som koloni.

Jonathan Motzfeldt og Malianguaq Lynge.

Lensa G. Olsens mormor Malianguaq Lynge (født Fly) var en handlekraftig og stærk kvinde, der i efterkrigstiden deltog aktivt i debatten om Grønlands fremtid.

Her ses Malianguaq (Marie) ved talerstolen i Grønlænderforeningen Peqatigît Kalâtdlit i 1964 sammen med den senere landstyreformand Jonathan Motzfeldt.