Rødder i nord og syd

Grønlandsk og dansk-vestindisk kolonihistorie
Af Lensa Gjedde Olsen

<Billeder                                                                                       Anmeldelser>

<Register                                    Forord                                Anvendt materiale>

I årene op til 1. verdenskrig eksisterede der i den danske befolkning et udbredt ønske om at ”højne det åndelige og moralske niveau” blandt koloniale undersåtter i Grønland og Dansk Vestindien. Sorte engelsktalende landarbejdere på St. Croix og grønlandske fiskere og fangere skulle bringes op på et ”civilisatorisk” stadie gennem uddannelse og åndelig vækkelse.

Rødder i nord og syd  skildrer, hvordan forfatterens to bedstefædre deltog aktivt i denne proces i hver sin danske koloni, hvor de begge gjorde levende erfaringer med racespørgsmål, etnicitet og identitet.

De to bedstefædre stod på hver sin side af den ”kolonihistoriske skranke”, den ene som udsendt dansk embedsmand og den anden som grønlandsk kolonial undersåt.

I næste generation blev den kolonihistoriske skranke nedbrudt, da de to slægter forenedes i kærlighed og ægteskab.

Rødder i nord og syd tager læseren med på en rejse tilbage i tiden. Vi følger forfatterens farfar, pastor Ejnar Olsen, i arbejdet med at opbygge en luthersk-evangelisk menighed på den danske koloni St. Croix i Vestindien i Caribien.

Blandt hvide danske gendarmer på Kongshøj kaserne og sorte engelsktalende landarbejdere i midtlandets plantagebælte arbejdede Ejnar på at ”højne det åndelige og moralske niveau”. På St. Croix mødte Ejnar Anna Mette, der var rejst til troperne på familiebesøg, og de blev gift.

I starten af 1916 brød den store landarbejderstrejke ud og gjorde det farligt for det hvide mindretal at opholde sig i midtlandets plantagebælte, hvor de risikerede at blive overfaldet. Ejnar førte dagbog under strejken og beskrev den spændte situation, hvor latente racemodsætninger lurede lige under overfladen. Da De vestindiske Øer blev solgt til USA i 1917, blev Ejnar afskediget som ”tjenestemand med nåde”.

I næste generation rejste Ejnar og Anna Mettes søn Ole af sted til den grønlandske koloni som udsendt ingeniør. Han mødte Julie og giftede sig ind i en grønlandsk slægt. Oles grønlandske svigerfar Frederik Lynge deltog aktivt i afviklingen af det danske kolonistyre under nyordningen i 1950, som førte til, at Grønland blev indlemmet som en del af Danmark i 1953. Forfatteren beskriver, hvordan barndomshjemmet i forstaden nord for København blev omdannet til et grønlandsk brohoved i Danmark for Julies slægt og venner.

Familiens vestindiske minder lå stuvet sammen i nogle kasser i kælderen, men er nu bragt til live med denne bog, der gennem familiens historie kaster lys over afviklingen af det danske koloniherredømme i Grønland og på De vestindiske Øer.

”Vi er kommet for at høre dit foredrag igen”, sagde det ældre ægtepar til mig, ”vi synes, det var så spændende at høre om den grønlandske og vestindiske kolonihistorie og om din families historie. Vi hørte dig i den anden seniorklub, vi også er medlemmer af, den hos Knud Johnsen i Københavns Metal”.

Jeg blev rørt og ydmyg, og lovede mig selv, at jeg ville gøre mit bedste.

Stedet var den globale virksomhed F.L. Smidth’s flotte kantinebygning, hvor jeg skulle vise mit powerpoint-show med billeder fra Grønland og Dansk Vestindien. Jeg kiggede ud over forsamlingen og kunne ikke undgå at lægge mærke til de to gamle gutter, der havde sat sig på allerforreste række, hvorfra de kiggede på mig med store forventningsfulde øjne. De lyste op som to glade skoledrenge og lyttede koncentrerede til mit timelange foredrag. Bagefter fortalte de mig glædestrålende, at de var henholdsvis 86 og 87 år, og ”at det var utroligt, så meget det var sket i deres tid”.

De efterfølgende spørgsmål og kommentarer fortalte mig endnu engang, at interessen for den danske kolonihistorie i Grønland er stor.

Rigtig mange danskere har haft berøring med Grønland. Enten som udsendte eller udstationerede, eller fordi de har kendt en eller anden grønlænder. Mange har fulgt med i hjemmestyrets udvikling frem til selvstyre, og stort set alle har dannet sig en mening om det grønlandske samfund, og hvad der er bedst for grønlænderne.

Anderledes forholder det sig med tropekolonien De vestindiske Øer, som Danmark solgte til USA for mere end to generationer siden. Med salget kappedes ikke alene båndene mellem moderlandet og kolonien - salget kappede også den direkte kontakt mellem danskerne og vestinderne.

I dag er der ikke mange danskere, der har en mening om det vestindiske samfund, eller om hvad der er bedst for vestinderne.

Dansk Vestindien er minder fra en svunden tid. Minder, der er gået i glemselen, selv om rigtig mange danskere har aner, der på et eller andet tidspunkt tilbage i historien har haft berøring med den gamle tropekoloni i Caribien, specielt tilbage i 1700-tallet da Helstaten Danmark-Norge var en stor flådenation med rutinemæssige sejladser på Caribien.

Det var dog den vestindiske vinkel, der var udgangspunktet for, at jeg skrev bogen ”Rødder i nord og syd” (2008), hvor jeg forsøgte at formidle et stykke dansk kolonihistorie, som også var en del af min egen families historie.

Min farfar Ejnar og min farmor Anna Mette boede på De dansk vestindiske Øer i sukkerplantagebæltet på St. Croix’s midtland i årene 1912-16, hvor Ejnar arbejdede som præst.

Da jeg gik i gang med at udforske deres efterladte materiale, der havde ligget stuvet sammen i nogle kasser i kælderen i mit barndomshjem, var det Ejnars dagbog fra 1914-16, der fangede min interesse.

I dagbogen kunne jeg følge Ejnars beskrivelse af, hvordan det fra dag til anden blev farligt for de hvide kolonialister at opholde sig på St. Croix’s midtland under den store landarbejderstrejke i 1916, hvor strejken truede med at udvikle sig fra en lønkamp mellem landarbejdere og plantageejere til en racekamp mellem hvide og sorte.

De sociale og økonomiske problemer strejken afspejlede, og den danske kolonimagts håndtering af strejken var medvirkende årsager til, at der opstod et flertal i den danske befolkning for at sælge tropekolonien for 25 millioner US $ til De forenede Stater, som overtog kolonien i marts 1917.

Salget af en koloni hen over hovederne på befolkningen afspejlede tidsånden omkring 1. verdenskrig, hvor Europa dominerede verdensarenaen med en dagsorden, der såvel indeholdt civilisatoriske træk som kolonialistisk overherredømme tankegods, og når jeg kiggede på de gamle fotos fra mine bedsteforældres tid på St. Croix, var der noget Titanic stemning over billederne – fotografierne, hvor mine bedsteforældre poserede i deres elegante gevandter, repræsenterede i en vis forstand den gamle verden, der gik under i al sin pomp og pragt, da den kolliderede med et isbjerg.

Helt anderledes foregik afviklingen af kolonien Grønland 36 år senere, hvor Grønland ikke blev solgt men indlemmet som en del af moderlandet Danmark.

 Som følge af tidsånden efter 2. Verdenskrig skulle det være slut med ”lebensraum”, og nu tog afkoloniseringsprocessen for alvor tog fart. Det var ikke længere politisk korrekt at sælge kolonier hen over hovedet på befolkningerne, og tidligere europæiske kolonier løsrev sig, men processen var ofte grufuld med uafhængighedskrige, massakrer og borgerkrige. I Grønland foregik processen dog fredeligt, og der blev ikke løsnet et eneste skud.

 Min grønlandske morfar Frederik Lynge var direkte involveret i denne forsonlige nyordningsproces, og som følge heraf paralleliserede jeg i min bog Rødder fra nord og syd til mine grønlandske rødder og til Frederiks engagement i et indledende afsnit. Desuden indføjede jeg et afsnit i bogens slutning, hvor jeg gennem en række anekdoter beskrev, hvordan det var at vokse op i et flerkulturelt hjem, i det mit barndomshjem fungerede som et grønlandsk brohoved for min mors slægt og venner.

I denne 2. udgave har jeg fulgt læsernes opfordringer og udvidet min grønlandske vinkel.

Jeg skal ikke underkende glæden ved processen i mit tilsyneladende ”never ending” bogprojekt. Historien slutter aldrig, når den handler om virkelige begivenheder og virkelige mennesker. I samspillet med omverdenen og med læserne kommer der konstant nye oplysninger og nye vinkler på historien.

 Historien skrives baglæns og fornemmelsen af, hvordan ”den historiske tidsånd” ændres gennem ny erkendelse ved indsigt i ny empiri, er for mig en euforisk fornemmelse.

 Jeg har tilføjet nye billeder, givet bogen en ny (under)titel, et nyt ISBN nr. og udgiver bogen på et nyt forlag.

 ”Fornyelse skreg profeterne”, om end der også er ”gammel vin på nye flasker”.

 ”Slægtstoget ruller videre” fra fangersamfund og landbrugssamfund over industrisamfund til vort nuværende informationssamfund - en udvikling der i min familie blot forløb på tre generationer.

Jeg vil takke min storesøster Anne-Marie for hendes formidable talent til at netværke. Takket være storesøster har jeg bl.a. siddet på Arktisk Institut på Nordatlantisk Brygge og forsket i arkivalierne under portrætmaleriet af den store grønlandsfarer kaptajn Ejnar Mikkelsen med de buskede øjenbryn, mens gipsfigurerne af bl.a. Knud Rasmussen har kigget ned på mig fra hylderne. Disse omgivelser er inspirerende, og jeg håber at Instituttet også ud i fremtiden kan bevare såvel forskningsfaciliteter som bibliotek, og fortsat fastholde de inspirerende rammer for den arktiske forsknings uendelige facetter.

En stor tak til mit ”grønlandske leksikon”, min mor Julie, som altid kan overraske med nye jokere i ærmet, og som uden blusel har korrigeret fejl fra oversættelser fra grønlandsk til dansk i ”autoriserede” men sjuskede oversættelser. Da jeg i forbindelse med denne 2. udgave scannede nye (gamle) fotografier ind fra min grønlandske mormor Malianguaqs familiealbum, brokkede jeg mig over, hvordan Malianguaq respektløst havde skrevet direkte på fotografierne og klippet fotos ind fra andre albums og tapet dem fast i sine egne. Mors kommentar var: ”Jamen hun havde jo så stor glæde af fotografierne, da hun levede.” Julie har selv videreført Malianuaqs tradition og glædet sig over at forære fotos fra den afdødes album til efterkommere af venner og bekendte, der var tættere på de portrætterede. Hvordan de pårørende så har forvaltet Malianuaqs gamle fotografier, kan man kun gisne om. Men Julie har uden tvivl handlet helt i Malianuaqs generøse ånd.

Ligeledes en tak til ledelsen på Falkonérgårdens Gymnasium, som har bestræbt sig på at give mig et skema med gode arbejdsbetingelser og muliggjort kombinationen af det altid udfordrende hverv at undervise 16-19 årige gymnasieelever med ønsket om at forske og formidle.

Det er en dejlig oplevelse at komme ud og holde foredrag i bl.a. ældre- og seniorklubber. De ældre er ikke kun et taknemmeligt publikum, de er også historisk interesserede på en anderledes måde end ungdommen. Mens den historisk interesserede ungdom tænder på spørgsmål som identitet og uretfærdighed anskuer den ældre historien med erfaringens vise briller, og specielt mændene fascineres af magtspillets mange facetter, som i min bog bl.a. kommer til udtryk gennem konflikten mellem ”de to kamphaner” i form af den dansk-vestindiske arbejderleder David Hamilton Jackson og guvernøren på De vestindiske Øer Lars Christian Helweg-Larsen.

Jeg sender ligeledes en venlig hilsen til journalisten på TV/2-Lorry, Jesper Worre Rasmussen for sit interview med mig som ugens forfatter om Rødder i nord og syd i det hedengangne morgenmagasin ”Brunch”. Det 11. minutter lange TV-indslag, der blev bragt i februar 2008, er et mønstereksempel på god journalistik, hvor den interviewede får mulighed for at præsentere sin sag.

Indslaget er også et eksempel på, hvordan en forfatter i dag har mulighed for via streaming og et link på sin hjemmeside (i mit tilfælde: www.lensa.dk) at komme i kontakt med og kommunikere med en række potentielle læsere. Jeg ved positivt gennem kommentarer fra familiemedlemmer, venner og bekendte, at TV-indslaget gennem hjemmesiden har været vist i flere kontinenter (Afrika, Nordamerika, og Europa) ligesom linket har cirkuleret op langs den grønlandske vestkyst og været vist i en række europæiske lande.

Lokalt TV bliver til globalt TV i vor tids digitaliserede globale landsby, og vore historiske rødder bliver endnu mere fælles.

Tilbage til top

Tilbage til top

Personlige arkiver og interviews:

”Ansøgning om eget afgifts- og repartitationsfond” på vegne af Jacobhavns fiskere, den 12. Maj 1913.

Bent og Christian Leonards Rübner-Petersens slægtsnotater over familien Rübner-Petersen (telefoniske samtaler).  

Brev fra Bente Vig, Dr. Kalmars oldebarn.  

Breve og fotografier fra Dansk Vestindien og Grønland.

Departementschef Andreas Fr. Asmussens og hustru Agnese Jensines privatarkiv, nr. 5060, Rigsarkivet.  

Elisabeth Bauditz, født Carlsen. Privatarkiv nr. 6841, Rigsarkivet.

Folketællinger, diverse, Rigsarkivet.  

Forslag til lov om Udgifter til afvikling af forholdet til St. Croix, St. Thomas og St. Jan, den 31. juli 1917.

Gæstebog, Ibsker Præstegaard (1922-1947).

Interview med Claus Bornemann, tidligere ansat i Ministeriet for Grønland. 

Interview med Ejnar og Anna Mette Olsens datter Ellen Gjedde Reinbach (født den 23. marts 1918).  

Interview med Frederiks og Malianguaq Lynges datter Julie Lynge Olsen.

Interview med Frederiks og Malianguaq Lynges datter Kathrine Dibbern Pedersen.

Interview med Kirsten Rasmussen, datter af forpagterparret på Ibsker præstegård Magnus og Jenny Rasmussen.

Justesen, Ole, Københavns Universitet, diverse materialer over ”Slaveri og slavehandel i Afrika”.

Kirkebøger, Herlufmagle sogn, Rigsarkivet.

Kirkebøger, Frederiksberg, arkivalieronline.  

Kirkeministeriet arkiv nr. 3277, journal nr. 3-S-1100.1, nr. 3-S-1100.II, nr. 3-S-1100.4.

Koloniernes Centralbestyrelse, gruppesager, nr. 953, nr. 1546-1913 Einar Olsen.

Koloniernes Centralbestyrelse, gruppesager, nr. 924, kirke og skole.

Koloniernes Centralbestyrelse, ”Kvartalsrapporter 1912- 1917” over ”Registrerede fødte på St. Croix”.

Koloniernes Centralbestyrelse, ”Regulativ for den residerende kapellan for de evangelisk lutherske menigheder på St. Croix”, 15. februar 1909.

Koloniernes Centralbestyrelse, nr. 1175, Vestindiske kopibøger  januar - oktober 1916.

Koloniernes Centralbestyrelse, Udførsel af St. Croix’ hovedprodukter, Rapport for december måned 1913. 

Lars Christian Helweg-Larsens privatarkiv nr. 5604, Rigsarkivet.

N. O. Christensens arkiv, Arktisk Institut.

Olaf Rübner-Petersens privatarkiv, Rigsarkivet.  

Pastor Ejnar V. K. T. Olsens Dagbog og Protokolbog.

Per Helweg-Larsens privatarkiv. Nr. 6688, Rigsarkivet.  

Sisse Bohns slægtsnotater over familien Rübner-Petersen.  

Vilhelm Olaf Gjedde Olsens dagbogsnotater 1949-51. (Som udsendt under Grønlandsstyrelsen)

Vilhelm Olaf Gjedde Olsens Rejsedagbog, sommeren 1961. (Som udsendt under Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation (GTO).

Litteratur og hjemmesider:

Aarbog for Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og Kommunitet, Årgange 1898-1907.  

Adler-Lund, Th.: ”Danmark og negrene”, Nakskov, 15. september 1916.  

Admiral Henri Konows erindringer, Bind I og II, ved Tage Kaarsted, Århus, 1966.  

Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54. En historisk udredning, Dansk institut for internationale studier marts 2007.

Andersen, Marianne Krogh: Grønland mægtig og afmægtig, København 2008.

Bach-Nielsen, Carsten: ”Da det frivillige Danmark var i Vestindien”, Kristeligt Dagblad, den 9. marts 2005.

Beretning fra undersøgelsesudvalget vedrørende Grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”, Statens trykningskontor, 1959. 

Beretninger vedrørende Grønland, nr. 2, 1957: ”Grønlands Landsråds forhandlinger 1957”, Godthåb, 1957.

Beretninger vedrørende Grønland, nr. 2 a, 1964: ”Grønlands Landsråds forhandlinger 1964. Ekstraordinær samling marts 1964”, Godthåb, 1964.

Bjøl, Erling, Lidin, Oluf G. og Malmqvist, Göran: Imperialismens tidsalder, Politikens verdenshistorie bind 16, København 1986.

Bogen om Grønland, fortid, nutid og fremtid, (red.): Jørgen Petersen og Erik Staffeldt, København 1978.  

Bornholms Avis og Amtstidende, april 1947.

Bornemann, Claus: ”Teorioverførsel eller mytedannelse?”, Tidsskriftet Politica, Bind 12 (1980) 4.

Bro, Henning: Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie, Det grønlandske Selskab, København 1993.

Bro-Jørgensen, J. O.: Dansk Vestindien indtil 1755. Kolonisation og kompagnistyre, Vore gamle tropekolonier, Bind 1-4, Forlaget Fremad, 1966. 

Brun, Eske: Mit grønlandsliv. Erindringer, København 1985.

Cornelins, Victor: From St. Croix to Nakskov, 1985. (Anden del af Frieslebens bog), Forlaget ACER, 2002.  

Dalberg, C. A. S.  og Plum, P. M.: Metropolitanskolen gennem 700 år, Gyldendal 1916.  

Dansk Biografisk Leksikon.  

Dansk vestindisk selskabs medlemsblade, diverse årgange.  

Dansk vestindisk samfunds skrifter IV Udtalelser af politikere: af Venstre, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet om Den vestindiske sag, København 1916.  

”De danske slaver”, temanummer af Kontakt, nr. 6, 1995-96.  

Folketingstidende, diverse årgange.

Den vestindiske kirkesag, diverse årgange.

Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1939, København 1939.

Falk-Jensen, A. og Hjorth-Nielsen, H.: Candidati og examinati juris 1736-1936, København 1957.

Fleischer,Jørgen: Forvandlingens år. Grønland fra koloni til landsdel, Forlaget Atuakkiorfik, Nuuk 1996.

”Forskning på dansk”, En kommentar til DIIS udredning: Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54. En historisk udredning. Af Lars-Emil Johansen, Kuupik Kleist og Høgni Høydal, den 7. marts 2007, www.historie-nu.dk  

’Fremtiden’, politisk ugeblad udgivet af den radikale ungdoms landsforbund. Nr. 15 den 14. april 1916, artikel af Fru Ingeborg Hiort-Lorentzen om ”Strejken på Sct. Croix”.

Friesleben, Birgit: The boy of St. Croix , Forlaget ACER, 2002.

Gad Finn: Grønlands historie Bind I-III, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1967,1969, 1976.

Gam Mikael: Én gang Grønland – altid Grønland, Forlaget Fremad 1972.

Gilberg, Aage: Verdens nordligste læge, Steen Hasselbalchs Forlag, 4. oplag 1950.

Gronemann, Signe Trolle og Vindberg, Rikke: I Orkanens øje. Beretninger fra Orlogsskibets

Valkyriens togt til Dansk Vestindien 1915-1917, Dansk Vestindisk Selskab, Povl Kristensens Forlag, 2005.

Grønlandsforskning. Historie og perspektiver, redigeret af Kirsten Thisted, 2005, Det grønlandske selskabs skrifter XXXVIII, Udgivet i forbindelse med 100 året for Det grønlandske Selskab.

Grønlandsudvalget af 1960: Betænkning fra Grønlandsudvalget, Betænkning nr. 364, 1964.

Grønlandsudvalget af 1960: Ny undersøgelser om indkomst og næring i Grønland, I. Grønlændernes indkomster 1960, II. De private handels- og håndværksvirksomheder i 1960, Dokument nr. 16, marts 1962.

Gundel, Peter: Jeg danser af glæde. Dagbogsbreve 1923-1930, ved Gudrun Tølbøll, Det grønlandske Selskab, København 2004.  

Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Bind 11 og 12, København 1990.  

Hansen, Thorkild: Slavernes kyst, Gyldendal 1995. Udkommet første gang i 1967.

Hansen, Thorkild: Slavernes skibe, (første udgivelsesår 1968), 3. udgave 1987, Gyldendal.

Hansen, Thorkild: Slavernes Øer, Gyldendal 1996. (Første udgivelsesår 1970).  

Henningsen, Henning: Dansk Vestindien i gamle billeder, København 1967.

Helweg-Larsen, Niels: Forsvundne tider. En borgerlig familiekrønike i tekst og billeder, Greens forlag 2005.  

Helweg-Larsen, Sophie: Sollyse minder fra troperne, som var danske, København 1940. 

Hertling, Knud: Grønlandske paradokser. Træk af Grønlands politiske udvikling fra 2. Verdenskrig til i dag, Fremads Fokusbøger 1977.

Holtved, Erik: ”William Thalbitzer 5. februar 1873-18. september 1958”, Geografisk Tidsskrift, Bind 57 (1958).

Hornby, Ove: Kolonierne i Vestindien, København 1980.  

http://hamiltonjackson.adr.dk/start.html

http://www.here.vi/USVI/History/David_Hamilton_Jackson/david_hamilton_jackson.ht

Hvidt, Kristian: Edvard Brandes. Portræt af en radikal blæksprutte, København 1987.

Højlund, Niels: Krise uden alternativ. En analyse af dansk grønlandsdebat, København 1972. 

Indbydelsesskrift til de offentlige eksaminer i Metropolitanskolen i juni-juli 1899.

Jakobsen, Birgitte; Pedersen, Birgit Kleist; Langgård, Karen og Rygaard, Jette: Grønlænder og global – grønlandsk sprog litteratur og medier i 25 året for Hjemmestyrets indførelse, Ilisimatuusarfik 2004. 

Jessen, Franz v.: Mit livs egne, hændelser, mennesker, København 1943-1946, Bind 1.

Juul, Søren: Reformer eller salg? En undersøgelse af relationerne mellem de social-økonomiske forhold i Dansk-Vestindien og beslutningen om salget til U.S.A. 1914-1916. Historiespeciale,

Institut for økonomisk historie, 1978.

Jørgen Brønlund. Optegnelser fra en ekspedition 1902-1904, Det grønlandske Selskabs skrifter XXXV, København 2002.

Jørgensen, Andreas: ”Et dansk imperialistisk eksperiment. Plantageselskabet ’Dansk-Vestindien’”, Erhvervshistorisk Årbog 5-6, 1953-54, Århus 1953, Meddelelser fra Erhvervsarkivet V, pp. 52-99.

Kjær, N. A.: 25 år i Vestindien. Fra firsernes og halvfemsernes St. Thomas, København 1934.

Koch, Palle (red.): Grønland, København 1975. 

Koloniernes Centralbestyrelse, (Arkivaliebibliografi), Rigsarkivet, 1975.  

Kongelig hof- og statskalender, diverse år.  

Konseilspræsident C. Th. Zahles dagbøger 1914-1917, ved Tage Kaarsted, Århus 1974.

Larsen, Astrid: Ataataga Min far Augustinus Lynge – samt mine egne erindringer, Forlaget Atuagkat, 2000. 

Larsen, Kay: Dansk Vestindien 1666-1917, København 1928.

Larsen, Kay: Guvernører residenter, kommandanter og chefer samt enkelte andre fremtrædende personer i de tidligere danske tropekolonier, København 1940.

Larsen, Leif Caludan, m.fl: Danskernes slaver. Kolonisation og slavehandel ca. 1650-1850, Forlaget Pantheon, 2003.

Lawaetz, Erik. J.: St. Croix 500 Years. Pre-Columbus to 1990, Herning 1991.

Lawaetz, Erik. J.: Emancipation. The Virgin Islands of the United States celebrates its 150 Anniversary 1848 july 3 1998, Herning 1998.

Lawaetz, H. : Billeder fra Dansk-Vestindien, København 1910, Diakonissestiftelsens Depot Forlag.  

Lawson-Haith, Juanita  and Ellis, Susan: It all began with Children. The first Century of Queen Louise Home and Lutheran Social Services of The Virgin Islands 1904 to 2004, Lutheran Social Services of The Virgin Islands, Frederiksted, USA.

Lidegaard, Mads: Grønlands historie, København 1962.

Lidegaard, Mads: Ligestilling uden lighed. En oversigt over det statsretlige forhold mellem Grønland og Danmark, København 1973.

Lynge, Hans: Grønlands indre liv. Erindringer fra barndomsårene, Det Grønlandske Forlag 1981.

Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag, nr. 1-20, 1906-1911.

Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag, nr. 21-52, 1911-1927.

Mentze, Ernst: Dansk Vestindien, Carit Andersens Forlag.

Mikkelsen, Hanne Guldborg: Inuit og den lange vej. Grønlands historie, København 1998.

Munch, P.: Erindringer 1914-1918. Under den første verdenskrig, København 1961.

Nielsen, Per: ”Opfattelser af race og klasse i Dansk Vestindien”, Nationalmuseets arbejdsmark, 2004, København 2004.  

Nørregaard, Georg: Dansk Vestindien 1880-1917. Reformforsøg og salgsforhandlinger, Vore gamle tropekolonier, Bind 1-4, Forlaget Fremad, 1966. 

Oldendow, Knud: Grønland. Folk og land i vore dage, København 1936.

Olsen, Tupaarnaq Rosing: I skyggen af kajakkerne. Grønlands politiske historie 1939-79, Forlaget Atuagkat, 2005.

Qúpersimân, Georg: Min eskimoiske fortid – en østgrønlandsk åndemaners erindringer. Redigeret af Otto Sandgreen, Det Grønlandske Forlag 1982.

Rigsdagen: Betænkning angiven af den i henhold til lov nr. 294 af 30. september 1916 nedsatte Rigsdagskommission angående de Dansk Vestindiske Øer, København 1916.  

Rosendahl, Ph.: Anekdoter, udgivet i anledning af Grønlands Tekniske Organisations 25 årsjubilæum. Redigeret af Gunner Rosendahl. (1976)

Rosendahl, Ph.: Grønlandsanekdoter og fornøjelige erindringer, nedskrevet af Nordgrønlands tidligere landsfoged.

Rosing, Frederik Peter: Jonathan Motzfeldt. Bygdedreng, præsten, landsfaderen og statsmanden, København 2008.

Rübner-Petersen, Jørn: Dansk Vestindien Billedalbum 1, Århus 1986.

Schultz: Danmarks historie, Bind V og VI, København 1942.  

Skubbeltrang, Fridlev: Dansk Vestindien 1848-1880. Politiske brydninger og social uro, Vore gamle tropekolonier, Bind 1-4, Forlaget Fremad, 1966.

St. Croix Avis, (St. Croix Bulletin) årgang 1915-16 (red. John T. Quin).

Stauning, Thorvald: Min Grønlandsfærd, (fotografisk optryk af 1930-udgaven), Stenbjerg Forlag, 1999.

Svendsen, Viggo: Statens pris- og lønpolitik i Grønland efter 1950, Opgave til Københavns Unibersitet, september 1958. 

Sørensen, Aksel Kjær: Danmark-Grønland i det 20. Århundrede, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1983.

Teglbjærg, Kirsten: ”Kalâliussuseq” Det at være grønlænder – identitet og etnisk bevidsthed. En traditionalist og en modernist, hovedfagsspeciale, Institut for eskimologi, Københavns Universitet, 1978.

The Herald,(red. David Hamilton Jackson) Christiansted: The United D.W.I. Printing Plant, årgang 1916.

Thuesen, Søren Thue: Fremad, opad, København 1988.

Thorsen, Svend: De danske ministerier 1901-1929, København 1977.

Tidsskriftet Grønland, udgivet af Det grønlandske Selskab, diverse årgange. 

Tidsskriftet “Kalâtdlit”, maj 1965, 23. årgang.  

Udkast til forslag til lov om udøvelse af erhverv i Grønland, udkast nr. 3. Ministeriet for Grønland, 10. oktober 1960.

Valgreen, Lisbeth: En analyse af de sprogpolitiske problemstillinger i det postkoloniale Grønland (1979-2003) – med særligt henblik på den enkeltsprogedes situation i forhold til den førte politik og samfundsdebat, Speciale, Afd. for Eskimologi og Arktiske Studier, KU, 2004.

Vibæk, Jens: Dansk Vestindien 1755-1848. Vestindiens storhedstid, Vore gamle tropekolonier, Bind 1-4, Forlaget Fremad, 1966.

Williams, Eric: From Columbus to Castro. The history of the Carribean 1492-1969, London 1978.  

www.orlogsmuseet.dk/sch/pro_tema8.htm

www.unesco.no/fredensborg/index.htm Internetside om slaveskibet Fredensborg.

West End News, Frederiksted, St. Croix, årgang 1915-16.