Europa i værdighedens navn En fortælling om fællesskab i forskellighed. Forfatter Anders Laubjerg Dette er en fortælling om europæernes lange rejse fra humanismen og verdensborgeren Erasmus af Rotterdam til franskmanden og europæeren Jean Monnet, maskinmesteren bag Det europæiske Fællesskab. Det er fortællingen om verdenssamfundets lange… Læs mere »Europa i værdighedens navn
Europa i krænkelsens navn En fortælling om identitet i forskellighed Forfatter Anders Laubjerg Dette er en fortælling om os og dem, om europæerne, der taler om frihed og lighed og indforstået måler ligheden med to forskellige målestokke. Fortællingen følger europæerne i handelens og opdagelsernes spor… Læs mere »Europa i krænkelsens navn
I årene op til 1. verdenskrig eksisterede der i den danske befolkning et udbredt ønske om at ”højne det åndelige og moralske niveau” blandt koloniale undersåtter i Grønland og Dansk Vestindien. Sorte engelsktalende landarbejdere på St. Croix og grønlandske fiskere og fangere skulle bringes op på et ”civilisatorisk” stadie gennem uddannelse og åndelig vækkelse.
Den 9. november 1989 sluttede en epoke. Den dag gik der hul i Berlinmuren. Få dage forinden havde 1 million østtyskere demonstreret på Alexander Platz i Berlin under slagordet ”Vi er folket”. Stemningen var euforisk, og i tusindvis strømmede østberlinerne til grænseovergangene, hvor champagnepropperne sprang, trabierne osede og tidligere fjender omfavnede hinanden i en rus af håb til en ny og bedre verden. Den kolde Krig var ophørt. Den 2. Verdenskrig var langt om længe bragt til afslutning. Østen havde mistet et samfundssystem. Vesten et fjendebillede.
Den store bølge Erindringsbilleder fra københavnske industriarbejdspladser Forfatter Anders Laubjerg Dette er en kulturhistorisk beskrivelse af arbejdslivet på de største københavnske industriarbejdspladser i 1900-tallet, baseret på interviews med 30 smede og maskinarbejdere. Der berettes om familiemæssige rødder, om værkstedsliv og sammenhold, om fagligt fællesskab og… Læs mere »Den store bølge
Formationsteorien – og det er standpunktet i denne fremstilling, at Marx har efterladt sig en formationsteori – omhandler samfundets udviklingshistorie, den samlede menneskeheds samfundshistorie herunder denne histories resultat i form af en række efter hinanden følgende udviklingsformer af den samfundsmæssige formationsproces. Formationsteorien anskuer den brogede mangfoldighed af enkelte folks historier ud fra et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv, som forsøger at lokalisere en udviklingslinie fra lavere til højere former i menneskesamfundets tilblivelseshistorie.